Idé og målsætning
 

Det er i dag noget helt basalt at forvente god forbindelse og stor båndbredde, når man bevæger sig i et indendørs trådløst miljø - uanset om man bruger mobiltelefoner, netbooks eller iPads.

I virkelighedens verden er det blot sjældent sådan.

Behovet hos kunderne for hastighed og stabilitet stiller høje krav til god indendørsdækning, og man kan ikke længere forlade sig på, at det nødvendige signal kommer ind udefra på magisk vis.

radioDesign by Hermann etablerer gode radiomiljøer inde og ude, og arbejder for, at gode radiomiljøer bliver en naturlig – og værdiskabende - del af alle nye og eksisterende byggerier.

Design og rådgivning er firmaets kernekompetencer, hvilket kombineret med stor kreativitet, høj faglighed samt evnen til at arbejde på tværs i en organisation danner et solidt grundlag for firmaets arbejde.

radioDesign by Hermann er en fuldstændig uvildig og neutral samarbejdspartner og er uafhængig af udstyrsleverandører og operatører. Det er firmaets idé at bevare og værne om troværdigheden som rådgiver, og selv om radioDesign by Hermann både er en design- og rådgivningsvirksomhed, vil der altid være en knivskarp grænse mellem de to dele.

radioDesign by Hermann er til for den gode løsning og et oprigtigt loyalt samarbejde - firmaet ønsker at være den foretrukne samarbejdspartner, der holder hensynet til god kommunikation, fleksibilitet, overholdelse af tidsfrister og øvrige aftaler i hævd.

 

 

"Over the next decade, many more people

will use the Mobile Internet, and it will

produce an enormous array of innovations

and quality of life benefits"

Going Mobile: Technology and Policy Issues

in the Mobile Internet. IFTI, March 2010